Menu
Lad os være ærlige - der er ikke nogen der elsker at støvsuge. Men det skal jo gøres. Eller skal det? Med en robotstøvsuger kan du faktisk slippe for en stor del af besværet. Men hvor meget tid sparer du egentlig? Det kan du regne ud nedenfor.
Før vi går i detaljer, så lad os lige se på, hvor meget tid du potentielt kan spare:
Okay, lad os se på nogle fakta. En stor undersøgelse fra iRobot (ja, dem der laver Roomba i7) viser, at en robotstøvsuger kan spare dig for op til 110 timer om året på rengøring. Det er næsten 5 dage! Lyder det for godt til at være sandt? Måske lidt.
TPLC (The Perfect Little Company) lavede i 2021 en afstemning på LinkedIn med mere end 2,000 svar. Den almindelige bruger pegede på en tidsbesparelse ifht. al rengøring på omkring 25%, hvilket stemmer godt overens med vores såvel som profesionelles erfaringer.
Så hvis du normalt bruger 4 timer om ugen på at støvsuge, kan du nok spare omkring 1 time. Det lyder måske ikke af meget, men på et år bliver det til over 50 timer. Det er en del Netflix, du går glip af nu.
En robotstøvsuger kommer ikke lige så hurtigt omkring, som du gør med en håndholdt. Den kan sagtens bruge 90 minutter på noget, du kunne klare på 30. Men pointen er, at du ikke behøver at være der, mens den arbejder. Faktisk behøver du ikke engang at være hjemme, da robotstøvsugerne i dag typisk kan kontrolles via en app.
Læs også: sådan klarer en robotstøvsuger sig i forhold til en normal støvsuger
Tid er ikke det eneste, du sparer. Her er nogle andre fordele, du måske ikke har tænkt på:
Huslige pligter kan let afføde stress. Faktisk viser forskning, at op imod 44% af kvinder ofte oplever stress relateret til pligter i huset.
Én af flere måder at aflaste dette på og komme problemet til livs, er, ved at automatisere ting vi manuelt ville gøre. Hertil kommer støvsugningen så.
Regelmæssig støvsugning holder allergener nede. Faktisk viser studier, at det kan reducere allergener i luften med op til 50%. Om du er allergiker eller ej, kan det have en stor indvirkning på helbred og velvære - især når man tænker på, hvor mange timer man bruger i sit eget hjem.
De fleste topmodeller er ret gode til at komme ind under sofaen og forbi dørtrin og dørkarme. De når steder, du måske glemmer (eksempelvis under sofaen).
Ja, robotstøvsugere er ikke ligefrem billige. Men lad os regne lidt på det:
Lad os sige, du køber en ordentlig model til 3.000 kr. Den holder i 5 år (hvilket er ret normalt). Hvis den sparer dig for bare 2 timer om ugen, så er det 520 timer på 5 år. Det svarer til under 6 kr. i timen for at få støvsuget.
Hvis du bekymrer dig om din elregning (og det gør vi vel alle), så er der faktisk gode nyheder. De fleste robotstøvsugere bruger mindre strøm end traditionelle støvsugere. Vi snakker 30-90 watt for en robot mod 500-3000 watt for en almindelig støvsuger. Det er en ret stor forskel i det lange løb.
En robotstøvsuger kan spare dig for en del tid og besvær. Men den erstatter ikke fuldstændig din gamle støvsuger. Tænk på den som en hjælper, der holder dit hjem renere i hverdagen, så du kan nøjes med at tage den store tur sjældnere.
Er det det værd? Det kommer an på, hvor meget du hader at støvsuge, og hvor meget du værdsætter din fritid. For mange er svaret ja. Men i sidste ende er det op til dig at beslutte, om det er tiden og pengene værd.