Reklame: Indeholder affiliate links og produkter er sendt af Jørgsholm til test
Jørgsholm sendte mig tre knive fra deres serie tilbage i foråret, en kokkekniv, en santoku og en brødkniv. Siden da har jeg brugt dem flittigt til stort set al min madlavning for at finde ud af, om de er pengene værd, og hvordan de klarer sig over tid. Holder de skarpheden, eller ender de i skuffen som så mange andre flotte knive?
Efter flere måneders daglig brug er min vurdering, at alle tre bestemt er pengene værd. De er virkelig smukke at se på, ligger godt i hånden og holder skarpheden betydeligt bedre end alle mine andre knive, blandt andet Zwilling, Global og Fiskars.
Prisen er selvfølgelig højere end på de knive, de fleste af os er vant til at købe. Men vender du regnestykket om, er de måske billigere på den lange bane, når du slipper for at skifte sløve knive ud med alt for jævne mellemrum.
Jørgsholm er et dansk køkkenbrand startet af Jacob Jørgsholm, der driver restauranten Feed Bistro i København og er kendt fra YouTube og TikTok. Brandet blev lanceret i 2025 og sælger pander, gryder, knive og andet køkkenudstyr.
Konceptet er, at produkterne testes i restaurantens køkken under rigtig service, inden de sættes i produktion. De har været flere år undervejs og er forfinet af flere omgange, hvor tidlige versioner blev kasseret, inden Jørgsholm landede på et resultat, der virker.
Stålet kommer fra en producent i Kobe, Japan, håndtagene er lavet af mninga-træ fra Tanzania, og knivene samles i Kina. Det er en helt normal model for knive i denne prisklasse, og Jørgsholm er mere åbne om deres produktionskæde end de fleste. De har en hel side dedikeret til, hvor hver komponent kommer fra, og det trækker op i min bog.
Alle tre er bygget over samme opskrift, så det giver mening at starte der.
Alle tre knive er lavet af 69-lags japansk rustfrit stål af typen T-NI. I praksis betyder det, at et hårdt kernestål med cirka 1,1 % kulstof er pakket ind i 34 lag stål på hver side. Kernen har en hårdhed på HRC 60, hvor de fleste tyske knive, herunder mine Zwilling, ligger omkring HRC 56-58.
Det er den forskel, du mærker i hverdagen. Hårdere stål kan slibes i en skarpere vinkel og holder skæret længere, men det er også mere sart, så du må ikke hakke gennem ben og frosne varer, skære på metal eller smide knivene i opvaskemaskinen. Til gengæld er stålet rustfrit, så du slipper for det vedligehold, rene kulstofstålsknive kræver. Klingen er 2,5 mm tyk ved ryggen, lidt kraftigere end de tyndeste japanske knive, og det giver den lidt ekstra robusthed.
Lagkonstruktionen giver samtidig det klassiske damaskusmønster i klingen. Det har ingen praktisk funktion, men det ser godt ud, og det er en stor del af grunden til, at knivene også bare er flotte at have stående fremme.
Skæftet er ottekantet og lavet af mninga-træ, et hårdt og fugtbestandigt afrikansk løvtræ, med en kobberring ved overgangen til klingen. Ringen er ren pynt, og det siger Jørgsholm selv. Det ottekantede greb er derimod ikke pynt, og det vender jeg tilbage til.
Knivene var virkelig skarpe ud af æsken. Den klassiske papirtest bestod alle tre uden problemer, og kokkekniven skærer tynde tomatskiver uden at mase tomaten, hvilket er min faste test for, om en kniv faktisk er skarp eller bare føles skarp.
Selvom jeg har brugt dem dagligt i flere måneder, har jeg faktisk ikke haft behov for at slibe nogen af dem endnu, og det er ret vildt. De skærer stadig rent. Mit Zwilling-sæt, som jeg brugte før, skulle have strygestål betydeligt oftere for at holde samme niveau. Forskellen mærkes tydeligst på netop tomater og andet med blød kerne og fast skind, hvor en let sløvet kniv hurtigt afslører sig selv.
Jeg var lidt skeptisk over for det ottekantede greb på forhånd, men det har rent faktisk vist sig at være en af de ting, jeg bedst kan lide ved knivene. Kanterne giver et naturligt referencepunkt for, hvordan kniven vender i hånden, og jeg oplever bedre kontrol end med runde greb.
Vægten sidder et godt sted. De er ikke tunge knive, men der er nok tyngde i dem til, at de føles solide og selv hjælper med at falde igennem det, man skærer i. Balancen ligger godt omkring overgangen mellem greb og klinge.
Efter flere måneder med håndvask er der ingen tegn på slid. Træet har ikke taget skade af vand, kobberringen sidder fast, og der er ingen misfarvning eller rustpletter på klingerne.
Kokkekniven er den mest alsidige af de tre med sin 21,5 cm klinge. Det er den, jeg griber til kød, større grøntsager og alt, der kræver længde i snittet. Klingen har nok højde til, at knoerne går fri af skærebrættet, og den buede æg gør den nem at hakke med, hvor spidsen bliver nede i brættet.
Hvis du kun skal have én kniv fra serien, er det denne her.
Santokuen har en kortere klinge på 19 cm og den karakteristiske flade profil med nedadgående spids. Den skærer bedst med lige snit op og ned, og den er min favorit til grøntsager, urter og fisk. Den kortere klinge gør den også mere håndterbar, hvis du har et mindre skærebræt eller mindre hænder.
I praksis overlapper den meget med kokkekniven, og hvilken af de to du foretrækker, handler mest om skæreteknik og vane.
Brødkniven har samme 21,5 cm klinge, men med savtakker. Den skærer rent gennem skorpen på surdejsbrød uden at trykke krummen sammen, og den efterlader pæne, lige skiver frem for det savsmuldsagtige resultat, en dårlig brødkniv giver.
Det er samtidig den kniv, hvor forskellen op til billigere alternativer er mindst mærkbar i hverdagen, for en brødkniv skal løse en mere afgrænset opgave. Men den matcher resten af serien i materialer og udseende, og den er også den billigste af de tre.
Jeg har knive fra Zwilling, Global og Fiskars derhjemme, så jeg har haft et rimeligt sammenligningsgrundlag i hverdagen. Jørgsholm-knivene ligger over dem alle på den samlede pakke. Zwilling-sættet er solidt, men holder ikke skarpheden lige så længe. Global har et andet ergonomisk udgangspunkt med de rene stålgreb, som jeg personligt ikke foretrækker. Fiskars er i en anden og billigere kategori.
Det betyder ikke, at Jørgsholm er objektivt bedre end alt på markedet. I den prisklasse konkurrerer de med etablerede japanske mærker, og der har jeg ikke direkte sammenligningsgrundlag. Men mod de knive, mange danskere rent faktisk har liggende i skuffen, er der en klar og mærkbar forskel.
Prisen på en kokkekniv er et nøk op fra, hvad de fleste betaler for en køkkenkniv. Til gengæld får du efter min vurdering også et tilsvarende nøk op i kvalitet. Det her er knive, der med korrekt behandling holder i mange år, og hvor stålkvaliteten betyder, at du bruger mindre tid på vedligehold.
Jørgsholm giver 1 års tilfredshedsgaranti og 30 dages gratis returret, så risikoen ved at prøve dem er til at overse.
Efter flere måneders dagligt brug er svaret ja. Knivene har erstattet mine tidligere knive fuldstændigt, skarpheden holder bedre end noget andet, jeg har haft i køkkenet, og kvalitetsfølelsen matcher prisen. Om du så vælger en enkelt kokkekniv, brødkniven eller går efter et af deres knivsæt, er mest et spørgsmål om behov, for kvaliteten er den samme på tværs af serien.
Jacob Jørgsholm driver en af Københavns mest populære restauranter, og knivene er udviklet til at holde til den daglige drift i det køkken. Det siger reelt mere om holdbarheden, end nogen hjemmetest kan, og mine måneder med dem peger i samme retning.
