Enkl Sound ES2 test: Dansk Hi-Fi design der leverer

Rasmus
Enkl Sound ES2 højtaler anmeldelse
Score
Lydkvalitet
4.5
Batterilevetid
4.5
Byggekvalitet
5
Brugervenlighed
4
Samlet
4.5
Reklame: Indeholder annoncelinks
Hurtig Vurdering
Enkl Sound ES2 leverer imponerende klar og velafbalanceret lyd, pakket ind i et stilrent nordisk design, man gerne vil have stående fremme. Byggekvaliteten er desuden helt i top.
Fordele
  • Fremragende byggekvalitet
  • Balanceret og klar lyd
  • Flot nordisk design
  • Lang batterilevetid
  • God app med 10-parameter EQ
Ulemper
  • Kun IPX4 beskyttelse mod vand
  • Spiller knap så højt som ES1
  • Appen kunne godt have færdige lydprofiler

I de seneste to måneder har jeg testet Enkl Sound ES2 dagligt for at undersøge, om den lever op til de høje standarder, som dansk lyddesign er kendt for.

Den har kørt flittigt her på kontoret, både til radio og som baggrundsmusik i hverdagen, men den har også fyret godt op under fredagsbaren, når der skulle spilles højt.

Lyd- og byggekvaliteten imponerer i høj grad, men lad os alligevel dykke dybere. Er ES2 noget for dig? Det for du (forhåbentlig) svar på nedenfor.

Første indtryk og design

Enkl Sound ES2 bagside

Enkl Sound ES2 lever fuldt op til den æstetik, jeg havde håbet på. Det nordiske design bryder med den typiske kasseform, som de fleste Bluetooth-højtalere har – de rene linjer og minimalistiske udtryk gør faktisk, at den passer naturligt ind i stuen. Mine JBL-højtalere gemmer jeg væk efter brug, men ES2 står fremme som en del af indretningen.

Byggekvaliteten er solid. De 2,9 kg gør den stabil uden at være for tung at flytte rundt med. Overflader, knapper og bærehåndtag føles ordentligt lavet, og både USB-C og jack-stik sidder godt fast.

Lydkvalitet

Enkl Sound ES2 Front

Det er helt klart her, Enkl Sound ES2 skiller sig ud. Mange Bluetooth-højtalere i den billigere ende overdøver mellemtonen med for meget bas og diskant – ES2 går den modsatte vej med en balanceret og nuanceret lyd. Man kan tydeligt høre, at lydkvalitet har været første prioritet frem for bare at spille højt.

Det der virker godt:

  • Rigtig god adskillelse mellem bas, mellemtone og diskant
  • Bassen er præcis uden at dominere
  • Holder sig pæn selv ved høj volumen – minimal forvrængning
  • Lydkvaliteten er konsistent uanset hvor højt du spiller

Værd at vide:

  • Den når ikke samme lydniveau som ES1
  • Du skal op på middel volumen før alle detaljer træder frem

Som guitarist er jeg nok ekstra opmærksom på hvordan instrumenter gengives. Jeg har testet ES2 med alt fra jazz og metal til elektronisk musik, og den leverer konsekvent et mere præcist lydbillede end både de billigere JBL modeller jeg har testet, og min Marshall Acton III (som den permanent har erstattet derhjemme).

Funktionalitet og app

App showcase for Enkl Sound ES2 højtaler

Batterilevetiden er virkelig god. Enkl lover 24 timer ved moderat lydstyrke, og det passer faktisk meget godt med virkeligheden. Opladning via USB-C tager cirka 2 timer, hvilket er hurtigt taget batterikapaciteten i betragtning.

Bluetooth-forbindelsen har været solid med god rækkevidde gennem vægge og på tværs af kontoret. Vi havde dog én kollega med en ældre iPhone der oplevede forbindelsesproblemer, mens resten af os (både Android og nyere iPhones) kørte uden problemer.

Enkl Sound-appen er enkel men funktionel. Du får:

  • 10-bånds equalizer til at justere lyden
  • Batteristatus
  • Mulighed for at koble flere højtalere sammen

Personligt savner jeg nogle færdige lydprofiler som man ser hos konkurrenterne, men equalizeren giver rigtig god kontrol, hvis man gider lege med den.

Hvem er ES2 til?

Efter to måneders test er min konklusion klar. Enkl Sound ES2 er perfekt til dig, der:

  • Går mere op i lydkvalitet end høj lydstyrke
  • Sætter pris på flot design i hjemmet
  • Primært bruger højtaleren indendørs eller i tørt vejr
  • Vil have noget, der holder i mange år
  • Gerne betaler ekstra for kvalitet

ES2 er nok IKKE det bedste valg, hvis du:

  • Skal bruge den på stranden eller i våde omgivelser (kun IPX4)
  • Primært skal bruge den til store udendørs fester
  • Bare vil have den billigste løsning

Hvordan står den i forhold til konkurrenterne?

I mine øjne indtager Enkl Sound ES2 en ret unik position på markedet. Lydmæssigt placerer den sig i samme kategori som eksempelvis Marshall Stanmore III eller Sonos Move 2, hvor der er fokus på højkvalitets lydgengivelse i hi-fi-stil, uden at prisen stikker helt af. Visuelt mener jeg dog, at ES2 har langt mere karakter.

Sammenlignet med billigere modeller som JBL Flip 6, Google Nest eller Apple HomePod er der en markant forskel i lydkvaliteten; ES2 har bedre separation, og et generelt mere detaljeret og åbent lydbillede. Selvom den måske har færre funktioner end dedikerede Smart Home-alternativer, har Enkl Sound bevidst holdt designet simpelt og tilgængeligt for alle, med et klart fokus på det essentielle: lyden.

Prismæssigt synes jeg egentlig også at ES2 står stærkt. Du får rigtig god lyd, byggekvalitet i topklasse, og et unikt, minimalistisk design til en pris, der er til at betale.

Konklusion

Min konklusion efter to måneder med Enkl Sound ES2 er ret klar: den leverer varen. Du får virkelig velafbalanceret hi-fi lyd og et design, jeg personligt er vild med at have stående fremme.

Så hvis du, ligesom mig, vægter lydkvalitet og æstetik højt til hjemmebrug, er ES2 et stærkt bud. Er det derimod rå power til udendørs fester eller brug i al slags vejr du søger, så er den nok ikke det optimale match.


Denne anmeldelse er baseret på 2 måneders daglig test. Produktet er testet under normale forhold på kontor, i hjemmet og udendørs.

Specifikationer

Højde 27.7 cm
Dybde 14.3 cm
Bredde 23.8 cm
Vægt 2.9 kg
Batterikapacitet 27 Wh
Batterilevetid 24 timer
Tilslutninger3.5 mm Jack, USB-C
Wi-Fi dual band
Understøttede apps
Bluetooth version5.3
Stemmeassistent
Fysiske knapperVolumen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

De bedste tilbud, direkte i indbakken!
Gør som 2.000+ andre og tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev. Få eksklusive rabatter og de bedste produktanbefalinger leveret direkte til dig.
Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram